“You have brains in your head. You have feet in your shoes. You can steer yourself in any direction you choose.” –Dr. Seuss
Jeg har en ide om at skrive en række af indlæg med titlen “klimaduks”. Primært med fokus på mit eget forbrug, mine intentioner og hvorvidt det overhovedet er muligt at få overblik og best case sænke det. Del 1 er på gaden og ledte op til en logisk del 2! Del 2 skulle kaste lys over mit (over)forbrug som glad vesterlænding. Planen var en gennemgang af diverse CO2 beregningers tjenester, der giver et mere eller mindre brugbart estimat på personlig udledningen. Derefter kunne konklusionen komme med nogle gode forslag til hvordan vi kan ændre vores adfærd og få det hele til at balancere og dermed få os alle til at slappe af.
Men det er bare ikke så nemt. Må indrømme at til trods for alle mine gode intentioner, ideer, lyster, tanker og drømme kører del 2 ikke på skinner. Ikke at tjenesterne ikke findes og jeg ikke kan lave udregningen. Det kan jeg både overkomme og finde ud af. Men mere hvor svært det er at få tankerne og adfærden med. De (tankerne) cirkulerer omkring det skel der er mellem de antal tons CO2 der står sort på hvidt og så den adfærd der skal til for at ændre noget – og det er her det bliver svært.
For i bund og grund er det ikke de mange tons der er essensen (eller det er det, men bare ikke lige nu). Vi ved jo godt at Danmark og alle de andre rige lande, har et enormt overforbrug. Danmark alene “koster” 5-6 tons CO2 om året per dansker for at holde hele apparatet kørende. På toppen kommer så det personlige forbrug på 12’ish tons i snit per dansker. Dvs. om jeg er mega storforbruger eller den sparsomme type, så sprænger jeg skalaen og ligger så enormt meget over FN’s mål på 3 ton per verdensborger. Og bum så falder jeg i grøften med cliche sætningen “det er jo også ligegyldigt hvad jeg gør i det store billede”. Og bum så står det lysende klart at det hele handler om adfærd og min lyst/evne til at ændre den.
Jammen så fuck fuck da
Det bliver så dystert og det er egentlig ikke planen. Min pointe er blot at jeg troede mit hoved ville følge bedre med når jeg gik i gang med projektet. En automatisk og energifyldt proces mod en optimeret levevis, med større fokus på et mindre aftryk. Men sådan fungerer det ikke rigtig og jeg synes det er en møj svær proces, at forsøge med en adfærdsændring så jeg kan gå all in.
Som feriedrømme tager fat på så er afkald ikke en nem ting, hvilket jeg kæmper med. Jeg synes stadig at convinience er skøn og er ikke altid klar til at gøre noget ekstra, eller modsat undlade at gøre noget, fordi det har en konsekvens.
Penge
En tanke der har ramt mig er økonomiens betydning. I Ole Ditlev Nielsens bog “ SLOW LIVING” skriver han “Livsstilsændringen fandt sted på baggrund af en krise i tilværelsen – økonomiske problemer er en af de hyppigste”. En anden klog mand har udtalt at for virkelig at ændre adfærd skal man blive fattig. Og her kommer det store spm. Hvor mange er klar til at give afkald eller ændre adfærd for ideologiens skyld? Hvis pengene nu var der til at drømme materialistisk og købe bilerne, husene, rejse jorden tynd…..etc. hvor lander ideologien så?
Jeg har ikke pengene til at gøre det hele, men jeg synes stadig det er svært. Så hvordan så det ud hvis jeg havde???!!
Tanken var den klare konklusion, men der er ingen. Jeg er der ikke åbenbart ikke helt endnu. Det tætteste jeg kommer på, er at adfærd ikke lader sig ændre, med et knips med fingrene.
Jeg har dog brugt nogle minutter på at se en række ted talks: https://blog.hubspot.com/marketing/habit-research-ted-talks (det er og bliver god beskæftiglese) omkring adfærds ændring. Det er interessant, og nogle mere brugbare end andre. Jeg er lavpraktisk og som en start er jeg tilhænger af Matt Cutts “try something new for 30 days”. Helt simpelt og giver mulighed for at teste og snuse til diverse ideer, uden at man føler at tilværelsen skal laves om. 30 dage er ikke nok til en adfærdsændringer (for mig i hvert fald), men det er nok til at give en ide om omfanget og outputtet.
Pt lyder min egen liste:
0-30 dage – stå op ved første ring, hver morgen og stræk ud/mediter. Status efter ca. 20 dage: det er en fantastisk start og det giver overskud hele dagen.
30-60 dage – lave et opslag hverdag på Aftryks facebook profil. Status: starter midt oktober.
60-90 dage – stå op 45 min. tidligere end normalt alle hverdage for at arbejde med Aftryk (inspireret af Ole Ditlev). Status: starter midt november (så dumt at gøre det i de mørke måneder).
90-120 dage – ? kom gerne med input 🙂
30 dage er ikke kilden til menneskelighedens forening og afslutningen på alle vores problemer. Men det er en interessant personlig udfordring, der ca 12x per år strukturerer, at man får prøvet de ting, der ofte blot ligger i baghovedet og forstyrre og irriterer.
Prøv selv!
Leave A Reply